En byggetilladelse indhentes på baggrund af et myndighedsprojekt. Et myndighedsprojekt er en række detaljerede tegninger og oplysninger vedrørende dit byggeprojekt. Disse oplysninger bruger kommunen til at sikre, at dit projekt er i overensstemmelse med bygningsreglementet, lokalplanen, eventuelle servitutter og anden lovgivning.

Et myndighedsprojekt indeholder typisk plan-, snit- og facadetegninger. Det skal heraf være tydeligt, hvilke materialer der anvendes, placeringen på grunden i forhold til skel, hvad bebyggelsesprocenten er, hvordan projektet er placeret i forhold til højdegrænseplanet samt meget andet.

Dit projekt skal ved ansøgning til kommunen indplaceres i en brandklasse og en konstruktionsklasse jf. bygningsreglementets bestemmelser.

Alt dette samles i en samlet pakke kaldet et myndighedsprojekt, som sendes til kommunen. Din byggetilladelse indhentes således på baggrund af alle ovenstående informationer.

Indhent din byggetilladelse i god tid!

Sagsbehandlingstiden hos kommunerne kan variere meget – fra nogle få uger og typisk op til 8-10 uger – alt efter hvilken kommune man er bosat i. Skulle kommunen have yderligere tilføjelser eller bemærkninger til projektet, kan behandlingstiden øges yderligere.

En byggetilladelse gælder jf. byggeloven i 1 år fra udstedelse og har typisk ikke en slutdato. Når byggetilladelsen er opnået, er det vigtigt at underrette kommunen om startdatoen for byggeprojektet, så de ved, at projektet er gået i gang. Derved risikerer du ikke at gå i gang, samtidig med at byggetilladelsen udløber.

Det er derfor en god idé at få byggetilladelsen i hus og indmelde byggestart til kommunen i god tid, så det ikke er kommunen, som sætter en stopper for projektet.

Hvad er forskellen mellem primær og sekundær bebyggelse?

Primær bebyggelse er bebyggelse, som har beboelse til formål. Det vil sige opholdsrum, bad, køkken osv. Det er dermed den del af bebyggelsen, som har længerevarende ophold til formål. Primær bebyggelse må som udgangspunkt ikke placeres tættere end 2,5 meter fra skel.

Sekundær bebyggelse er en betegnelse for alt det byggeri, som ikke har beboelse til formål, herunder garager, udhuse, drivhuse, overdækninger, terrasser, orangerier osv. Dog kan et udhus, orangeri, drivhus og lignende godt kræve en byggetilladelse, hvis det enten overstiger de 50 kvadratmeter eller vurderes i det enkelte tilfælde at være indrettet på en sådan måde, at det har beboelse eller længerevarende ophold til formål, f.eks. via indretning af spisestue, køkken, gulvvarme eller lignende.

Hvad er en lovliggørelse?

En lovliggørelse henviser til metoden, hvorpå et ulovligt byggeri kan bringes i lovmæssig overensstemmelse. Et byggeri kan være ulovligt på flere måder – hvis det ikke lever op til byggelovens krav på opførelsestidspunktet, eller hvis det ikke lever op til vilkårene i byggetilladelsen. Ligeledes kan byggeriet være ulovligt, hvis der ikke foreligger en byggetilladelse eller dispensation, eller hvis disse er ugyldige.

Eksempelvis hvis der er gået mere end 1 år fra udstedelsesdatoen til opstart af byggeriet. Et byggeri kan bringes i lovmæssig overensstemmelse på tre måder: den retlige, den fysiske og/eller en kombination af begge. Ved den retlige lovliggørelse søges der om dispensation for de ulovlige forhold. Oftest vil dette kun være muligt, hvis byggeriet på opførelsestidspunktet ville have overholdt byggeloven, hvis der havde været søgt om byggetilladelse forud for byggeprojektet.

Den fysiske lovliggørelse henviser til, at byggeriet ombygges, rives ned eller bringes i lovmæssig overensstemmelse ved en kombination heraf.

Hvad er en færdigmelding, og hvad indeholder den?

En færdigmelding er en formel erklæring om, at byggeriet nu er færdigt. Den skal indeholde en lang række dokumenter og erklæringer, heriblandt dokumentation for byggeskadeforsikring, overholdelse af BR18, drift og vedligehold, konstruktionsklasse, brandklasse, statiske forhold osv.

Færdigmeldingen skal stemme overens med den byggetilladelse, som i sin tid er givet, og må ikke afvige væsentligt herfra. På baggrund af færdigmeldingen og den vedlagte dokumentation giver kommunalbestyrelsen en ibrugtagningstilladelse, hvis byggeriet godkendes.

Først fra den dag, ibrugtagningstilladelsen gælder, må byggeriet anvendes. Der er dog ikke krav om ibrugtagningstilladelse ved sekundær bebyggelse, som ikke er integreret i den primære bebyggelse.